Il Dolce Far Niente
'Il Dolce Far Niente” – den søde, afslappede livsstil i seks elegante styles, designet af mesteren i den italienske livsfølelse – Marie-Louise Sciò.
Få Mere At Vide
Ved sin nyeste kollaboration tog BIRKENSTOCK til Italien. Rettere sagt til Porto Ercole, Toscanas klippekyst. Her, mellem Rom og Pisa, ligger hotellet Hotel Il Pellicano, hjemstavnen for Marie-Louise Sciò, der er kreativ direktør og CEO på det legendariske 5-stjernede luksusressort. Sammen med BIRKENSTOCK fik italieneren sin drøm i opfyldelse, da hun designede en tidløs, elegant variant af Arizona-sandalen: Fra citrongul og varme brune nuancer over marineblå til lysende pink: Hendes design gengiver tidsånden fra 1960’ernes jetset og byder på alt det, mænd og kvinder længes efter i dag: En sandal, der passer til det hele, både om dagen og aftenen.
At ingen anden kunne have givet den lette italienske livsfølelse en form lige så godt, bliver tydeligt, når man ser på hotellets historie. Den er som et moderne eventyr: Huset på Toscanas stejle kyst blev bygget som to rejsende liebhaveres rede i 1960'erne, men blev hurtigt til et tilflugtssted for de smukke og rige. Deriblandt Roberto Sciò, der forelskede sig i stedet og endte med at købe det. Hans datter, der voksede op her, kunne indånde den italienske livsfølelse lige fra første øjeblik. At hun udviklede sig til en kreativ direktør, der tænker længere end andre, kan hun først og fremmest takke sig selv for.
Som uddannet arkitekt begyndte Marie-Louise Sciò at gentænke hotellet for 15 år siden. Hun byggede om, fornyede og gjorde Il Pellicano og de to søsterhoteller La Posta Vecchia og Mezzatorre til populære destinationer for det kosmopolitiske segment. Hun forstod, at det handler om meget mere end bare luksus. Det er, som hun siger, en holdning, der gør Il Pellicano og stedets ”esprit” så særligt. Samarbejdet med BIRKENSTOCK ligger i tråd hermed. Kollektionen er født i en fælles forståelse af kvalitet og en unik fornemmelse for nutidens krav til mode og er dermed en berigelse for begge parter.
Sciò, der foretrækker at gå med Birkenstock hele dagen, savnede en elegant variant, som hun så selv valgte at designe. I de seks styles indfanger hun datidens kosmopolitiske ånd og kombinerer den med tidløst elegante farver og materialer i høj kvalitet såsom silke og rafia med håndværkskarakter. De legendariske billeder fra 1960’erne af fotografen Slim Aarons, der fastholder den tids ånd, lever videre i de aktuelle fotos fra ”Il Dolce Far Niente”-kampagnen fra kollagemesteren og fotografen Peter Langer.
Altid i bevægelse og alligevel en mester inden for det søde, afslappede liv – il dolce far niente. Måske er Marie-Louises designs ikke bare smukt fodtøj, men også en påmindelse om, at livet altid skal nydes i øjeblikket.
luk